VLAK skal sætte den borgerlige retning - ikke DF

Bragt i Jyllands-Posten, den 11-08-2026

Valget 24. marts gav Dansk Folkeparti et imponerende comeback fra fem til 16 mandater. Men et godt valgresultat er ikke det samme som en ny borgerlig retning.

Nu er valgkampen og den lange regeringsdannelse lagt bag os, og de borgerlige skal sætte kursen frem mod næste valg.

Efter valget har Dansk Folkepartis ledelse med Morten Messerschmidt i front skruet yderligere op med en kraftig retorik, som dels ikke er fællesskabssøgende for den borgerlige lejr, dels slet ikke har fokus på, hvordan de vil realisere deres politik.

Det handler alt for meget om markeringer og om at profilere sig på de sociale medier. Ingen tvivl om at Dansk Folkeparti står sig selv nærmest, og de er ikke en konstruktiv borgerlig samarbejdspartner.

De borgerlige partier skal i mine øjne redefinere sig selv og sætte en retning uden Dansk Folkeparti.

De tre partier, Venstre, Liberal Alliance og De Konservative, må udgøre grundaksen, og så må vi i løbet af valgperioden se, om Dansk Folkeparti ønsker at fokusere på at udøve politik, eller om de fortsat hellere vil bræge som en flok får på marken.

Danmarksdemokraterne er allerede en udfordring. Deres modstand mod centrale elementer i Grøn Trepart, mod CO₂-afgiften på landbruget, mod statslige energiparker på land, mod tvangsmæssige indgreb for at beskytte drikkevandet samt deres generelle skepsis over for en ambitiøs klima-, miljø- og naturpolitik er efter min opfattelse ikke forenelig med den borgerlige retning, jeg mener, VLAK skal sætte.

Derfor bør Danmarksdemokraterne heller ikke være en del af den grundakse, som skal udvikle et nyt borgerligt fundament. Den grønne omstilling skal ikke overlades til centrum-venstre-partierne, men være en substantiel del af det borgerlige projekt.

Derudover må der være enighed om, at Venstres Troels Lund Poulsen bør være det borgerliges samlede bud på en ny statsminister ved næste valg.

Det betyder, at Liberal Alliance og partiformand Alex Vanopslagh bør droppe ambitionen om at indtage statsministeriet.

Et næste skridt kunne passende være at holde et nyt borgerligt konvent, fx ét i efteråret 2027 og eventuelt fulgt op med et konvent i foråret 2029, á la det som blev holdt i september sidste år, men denne gang med Venstre, Liberal Alliance og De Konservative.

Det vil sige uden Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne. Formålet skal være at præsentere et alternativ til den nye firkløverregering og udarbejde et langtidsholdbart borgerligt fundament.

For det første skal klima og det grønne område være en substantiel del af det nye borgerlige fundament. Det skylder vi de generationer, der kommer efter os. For det andet skal de økonomiske spørgsmål såsom skat, bureaukrati, erhvervsliv, frit valg og ikke mindst velfærdsstatens indretning fylde langt mere end i fundamentet fra sidste år.

Fundamentet – eller programmet om man vil – skal være visionært og med kant, samtidig med at det skal bære præg af håb og mod.

Fremtiden er borgerlig. Det skal vi turde vise, og vi skal have viljen til at gå nye veje. VLAK er ikke bare en teoretisk konstruktion – det var som bekendt Troels Lund Poulsens forslag til en regeringsdannelse efter valget, da han fik overdraget stafetten som kongelig undersøger.

Venstre, Liberal Alliance og De Konservative skal vise, at de kan, vil og tør tage magten, og deres fælles politik skal være aldeles tydelig og fremsynet.

Det kan de gøre ved at fremlægge et nyt borgerligt fundament med klare svar på tidens store udfordringer. Skillelinjerne mellem blokkene skal være klare, så vælgerne ved, hvad de stemmer på. For det er ikke ligegyldigt, hvor vælgerne sætter deres kryds.