Tid til handling for mennesker med handicap i Mariagerfjord

Bragt i netaviserne: Mariagerfjordposten og Fjordavisen , den 11-10-2025

Mennesker med handicap er en overset gruppe i valgkampen, og det skal vi lave om på. Bliver jeg valgt til byrådet her ved valget 18. november, vil jeg sørge for, at mennesker med handicap ikke bliver glemt, og det vil jeg her præsentere nogle tanker omkring.

Jeg har en sjælden knoglelidelse, medfødt knogleskørhed, som gør, at jeg ikke er ret høj og bruger manuel kørestol. Jeg er 48 år og kender derfor på egen krop, hvordan det er at have kontakt til “kommunen” eller “systemet” – både på godt og ondt. Heldigvis mest på godt, vil jeg skynde mig at sige.

Desværre er der alt for mange mennesker med handicap, som oplever, de bliver efterladt på perronen i kommunernes iver for at vægte økonomiske hensyn over menneskelige og faglige hensyn. Ofte hører vi ikke så meget om det, fordi det langt fra er alle, der er så privilegerede som jeg og kan råbe op. Også det med at skrive en klage kan være udfordrende.

I juni 2023 godkendte byrådet i Mariagerfjord Kommune en ny handicapstrategi for perioden 2023-25. Strategien har gode intentioner og viser, at området bliver taget alvorligt, men den er for overordnet til, at vi for alvor kan bruge den som arbejdsredskab.

Bliver jeg valgt til byrådet, vil jeg gerne have et mere enstrenget fokus på det konkrete, og så kan handicapstrategien fungere som en overordnet ramme. For hvad betyder et udsagn som, at ”alle skal føle sig set, hørt og forstået og opleve at blive behandlet med værdighed”, som er et af de fem principper i den nuværende handicapstrategi? Udsagnet er alle forhåbentlig enige om.

Vi skal med andre ord fra flotte ord til handling. Lad mig forsøge at fremsætte nogle konkrete forslag, som jeg gerne vil arbejde for, hvis jeg bliver valgt til byrådet:

Der skal nedsættes en arbejdsgruppe med brugerrepræsentanter, der arbejder med tilgængelighed i bygninger, trafik, udearealer og natur (altså en kortlægning).

Der skal udvikles en række brugerundersøgelser på udvalgte områder, fx ledsageordning, BPA-ordning og for borgere under 60 år også hjemmehjælp. Undersøgelserne skal være med målbare parametre, der kan gentages over tid.

Samtidig skal der være en undersøgelse af, hvor mange borgere i Mariagerfjord Kommune, der inden for de sidste fem år har fået frakendt deres BPA-ordning – altså den såkaldte hjælperordning – eller fået reduceret i deres bevilgede timetal.

Én indgang til kommunen, dvs. en sagsbehandler der koordinerer til øvrige forvaltninger og sektorer. Nu hvor jobcentrene nedlægges, og samarbejdet mellem social- og beskæftigelsesområdet skal styrkes, giver det god mening med én koordinerende sagsbehandler Da jeg i sin tid var ung…, var der én sagsbehandler, der styrede det hele på nær i forhold til mine hjælpemidler, og det gav rigtig god mening.

Hvor gode er Mariagerfjord Kommune selv til at ansætte mennesker med handicap? Det kan være svært at måle, men en opgørelse af antal fleksjobbere i kommunalt regi kan være en indikator. Og hvor mange stillinger opslår Mariagerfjord Kommune på årsbasis, der er på 25 eller færre timer ugentlig? Mange mennesker med handicap kan nemlig ikke klare et fuldtidsarbejde.

Hvis vi kan gøre vores handicappolitik mere konkret, kan vi bedre drøfte, hvordan vi mennesker med et handicap rent faktisk har det i Mariagerfjord Kommune. Det gør det også muligt for byrådet at kunne sige, ”her gør vi det godt”, eller ”her har vi noget at arbejde på”.

Et samfund skal måles på, hvordan vi behandler dem, der har det sværest. I Mariagerfjord Kommune skal vi gå forrest i arbejdet med at skabe reel lighed i muligheder – ikke kun på papiret, men i virkeligheden.