Skyskraber i Hobro? Nej tak til gave, som ingen vil have

Bragt i Nordjyske, den 14-11-2023

Høringen om en skyskraber på 48 meter i Hobro ved Vesterfjord lakker nu mod enden, i og med den slutter 20. november. Jeg har i en læserbrevsserie her i Nordjyske fremsat en række forskellige kritiske vinkler på skyskraberprojektet. Nærværende læserbrev er det syvende og sidste, og her vil jeg forsøge at samle op.

Når man læser høringsmaterialet fra forvaltningen, er det svært ikke at blive forundret. Forvaltningen tegner nemlig et yderst rosenrødt billede af ulemperne ved at bygge en skyskraber på 48 meter ganske nær Vesterfjord.

Eksempelvis har vi alle stormfloden 20.-21. oktober i frisk erindring. Her oplevede vi den værste stormflod i indre danske farvande i over 100 år. I de østvendte kystbyer Aabenraa og Sønderborg stod vandet eksempelvis henholdsvis 2,16 og 2,10 meter over dagligt vande.

Hobro er jo også en østvendt kystby, som ligger ganske lavt og med både Mariager Fjord og Vesterfjord nær bymidten. Særligt midtbyen vil derfor være udfordret, fordi der ifølge en artikel i Nordjyske (9.4.) kan komme vand fra flere sider, fra stormfloder, fra nedbør, fra stigende vandstand i Onsild Å og fra stigende grundvand.

Et yderst udsat boligkvarter er ifølge samme artikel Enghagen, der ligger ned til Vesterfjord. På den anden side af Vesterfjord, dvs. på den modsatte side af Enghagen, har vi Klochhusgrunden, og det er altså her, det er planen at bygge en skyskraber på 48 meter.

På den baggrund er det nærliggende at stille spørgsmålet: Hvor smart er det egentlig at bygge en skyskraber i vel nok det mest lavtliggende område i Hobro, som samtidig ligger ned til Vesterfjord?

Det er på ingen måde smart, ja faktisk er det en vildt dårlig kombination. Klimaforandringer, herunder ekstremhændelser, negligeres af forvaltningen i høringsmaterialet. Det kan gå hen og blive rigtig dyrt for os skatteborgere, hvis vi sammen med bygherren skal klimasikre en skyskraber (med parkeringskælder).

Forvaltningens rolle er også at sikre borgernes retsbeskyttelse og sikre lighed for loven. Forskelsbehandlingen til nabobygherren, Josva Floor, som måtte reducere byggehøjden i hans boligkompleks fra 16,0 til 14,5 meter er i sig selv rigeligt til, at forvaltningen skulle have droppet at gå videre med ansøgningen om en skyskraber.

At vi bevæger os over på den anden side af Jernbanegade, berettiger altså ikke forvaltningen til at gøre indirekte forskel mellem bygherrer. At forskelsbehandle på den måde er usagligt og giver indtryk af vilkårlighed i forvaltningens sagsbehandling. Set i lyset af sagens karakter og den hurtige sagsgang kan det undre, at vi i det hele taget skal forholde os til en ”ansøgning” om en skyskraber.

Generelt i debatten har vi set, hvordan begreber som ”byudvikling”, og ”hvordan tiltrækker vi nye borgere til Mariagerfjord Kommune”, har fået nye betydninger, så det passer ind i rammefortællingen.

At bygge en skyskraber på 48 meter i Hobro, som er omtrentlig tre gange så højt som byens øvrige boligmasse, har ikke noget med byudvikling at gøre. Skyskraberprojektet må anskues som et knopskydningsprojekt på en enkeltstående mindre grund, hvor der grundet den ekstreme højde ikke bliver taget det nødvendige hensyn til naboen, Botilbuddet Skivevej, og uden hensyntagen til øvrige omgivelser, Hobros boligmasse og arkitektur.

Desuden tror jeg ikke på, at en skyskraber i Hobro vil tiltrække nye skatteborgere til kommunen. De fleste af de 32 lejligheder er efter sigende ejerlejligheder, og hvem er målgruppen til store lejligheder, hvor gennemsnitsprisen på en lejlighed måske ligger på 4,5 mio. kroner? Erfaringerne fra lignende projekter i andre kommuner er ikke prangende.

Der har været meget få røster fra hobrogensere, der synes godt om at få en skyskraber til Hobro. Årsagen hertil kan være mange, men en væsentlig årsag er vel, at de antal udgør en ganske lille gruppe. Jeg og et stort borgerflertal siger nemlig klart ”nej tak til den såkaldte gave”.

Kort inden jul træffer de 29 byrådsmedlemmer i Mariagerfjord deres endelige beslutning om, hvorvidt vi får en skyskraber til Hobro. En beslutning af en sådan karakter har ikke noget at gøre med partipolitik, og derfor må det klart forventes, at alle medlemmer af byrådet stilles frit, når de afgiver deres stemme. Mit håb er, at 2/3-dele eller flere i byrådet siger klart nej tak, så vi ikke en anden gang skal forholde os til uigennemtænkte projekter, som kun har sin gang på jorden, fordi centrale aktører kender hinanden.

Når byrådet forhåbentlig har droppet tanken om en skyskraber i Hobro, så skal vi alle sammen videre. Efterfølgende kunne vi stille følgende spørgsmål: Hvad skal Hobro kendes for? Hvad skal Hobro være for en by? Hvordan udvikler vi Hobro, så det fortsat er en harmonisk, levende og bæredygtig by? Lad os være ambitiøse sammen. For vores bys skyld.