En leder skal altså mene noget

Bragt i Nordjyske, den 25-03-2021

I den sidste tid har der været kritik af lederne i Nordjyske. Kritikken går på, at lederne mener noget, at de går bestemte politikeres ærinde, at de vægter regeringen eller oppositionen i dette eller hint spørgsmål osv. Kritikken er misforstået og forstemmende.

For hvad er en leders eksistensberigtigelse? En leder skal have bid, saft og kraft. En leder skal have holdninger. En leder, der ikke forholder sig til om regeringsførelsen er godt eller skidt for demokratiets tilstand, er ligegyldige. En leder skal holde øje og være årvågen. En leder skal have fokus på, om der er forhold og situationer, som skejer ud. Og så skal en leder naturligvis være salig, velargumenterende og lødig.

Tidligere chefredaktør på Politiken, nu afdøde Tøger Seidenfaden (1957-2011), var et yderst engageret politisk menneske. Han var af den opfattelse, at en leder altså skal mene noget og have holdninger. Ellers er lederne jo også ligegyldige og nærmer sig det overflødige.

I årene før hans død havde journalist og forfatter Stig Andersen mange samtaler med Tøger Seidenfaden, som resultatrede i biografien Tøger. I biografiens berøres lederpladsen og dens rolle og funktion. Lad mig slutte med et citat fra biografien (side 21), der på fin vis skildrer hans syn på lederen:

”Det, der interesserer mig, og som er den røde tråd i min interesse for samfundsforhold, er yderlinjerne. Det er grænserne ud til siderne, både til venstre og til højre, som har mit fokus. Grænserne mellem det, som er sundt og godt for demokratiet, og det, som ikke er. Dér, hvor det begynder at bliver farligt, hvor der er problematiske tendenser, som – i hvert fald efter min mening – er undergravende for demokratiet”.