Danmark er vores virkelighed

Bragt i Nordjyske, den 27-03-2020

Med pandemi og en allestedsnærværende corona også i Danmark har vi for alvor kunnet konstatere, hvordan nationalstaterne har påtaget sig førerrollen, mens EU står vingeskudt tilbage på sidelinjen. EU var dog allerede før pandemien i en krisetilstand:

Det begyndte med migrantkrisen i september 2015. EU`s ydre grænser var hullede som en si, og der var ingen solidaritet landene imellem for at få styr på situationen, og de ydre grænser blev derfor ikke lukket. I EU`s fravær tog nationalstaterne helt naturligt rollen på sig, om end ekstremt langsommeligt, og fik sat initiativer i søen for at få stoppet tilstrømningen. Flere lande iværksatte for eksempel egne grænsekontroller.

I juni 2016 stemte Storbritannien sig ud af EU, hvilket gav selve idéen om nødvendigheden af EU et skud for boven. For hvad er det, vi skal med EU? I hvilke anliggender spiller EU en vigtig rolle, og i hvilke anliggender skal EU blande sig uden om nationalstaternes gøren og laden?

I begyndelsen af i år viste EU atter sine svagheder. Konflikten mellem Tyrkiet og Syrien åbnede op for nye migrantstrømme. Igen var EU`s ydre grænser ikke tilstrækkeligt hermetisk lukkede, og Grækenland stod alt for længe helt alene med opgaven om at håndtere de mange migranter, som ville til Europa. Der gik lang tid før Grækenland fik en håndsrækning fra EU, og de fik kun en håndsrækning, fordi ingen øvrige EU-lande ønsker at modtage migranterne.

Og nu er hele verden ulykkeligvis ramt af corona. EU har vi ikke hørt meget til, fordi hvert land selvfølgelig kerer sig om sine egne borgere, og fordi Danmark er vores virkelighed og derfra vores verden går. Vi danskere hjælper og støtter hinanden i denne svære tid, og nationalstaten er det grundlæggende og afgørende udgangspunkt for de initiativer, der bliver igangsat, for at vi som folk og nation kommer så helskindet igennem krisen som muligt.

Når vi er på den anden side af corona, håber jeg på, at der kommer en grundlæggende diskussion omkring, hvad EU skal være for et projekt. En diskussion der både skal pågå i de enkelte medlemslande og i selve EU som institution. Mit håb er et EU, som bliver slankere, men som fortsat fokuserer på at overvinde de grænseoverskridende problemer, herunder ikke mindst fokus på grøn og bæredygtig vækst og på CO2-reduktioner.