Indspark i debatten

Bragt i Randers Amtsavis, den 04-06-2012

I Randers Amtsavis 24. maj kunne vi læse, at Havndal blæser til kamp for at bevare deres folkeskole. Det er et klogt træk at være parate i Havndal, selv om det er uklart, hvad Randers Byråd vil, og hvorfor de eventuelt vil noget. Men hvis vi antager, at der skal spares adskillige millioner kroner på folkeskolerne, hvilket nok ikke er en helt urimelig antagelse, hvordan kan der så spares? Her er mit bud:

At foretage en grønthøstermetode og spare lidt alle steder, tror jeg ikke er en god idé. Det dræber udviklingen på skolerne og reducerer fagligheden, hvis der skal spares yderligere. Samtidig er det uheldigt at spare i en tid, hvor flere elever med særlige behov skal inkluderes på den enkelte folkeskole.

I stedet bør Byrådet overveje at lukke nogle af de skoler med et lavt elevtal. Dog bør undtages de skoler, som – uanset elevtal – ligger i kommunens randområder, som for eksempel Havndal, Fårup og Langå, og undtagelser bør også ske i de tilfælde, hvor der er langt til den nærmeste naboskole. At lukke de helt små skoler giver forholdsvise store besparelser, kombineret med at lærerkræfter og elever bliver samlet på de resterende skoler, hvilket henholdsvis giver høj faglig bæredygtighed og en ”sikker” klassekvotient.

Så har det været fremme i debatten, at overbygningerne – 7.-. 9. klasse – skal fjernes på en lang række skoler, og måske endda på en sådan måde, at alle overbygningsklasser skulle samles i Randers by. Det er en dårlig idé. Forslaget om at nedlægge overbygninger kan være en mulighed, hvis der er ganske kort afstand til en naboskole med overbygning plus et veletableret busrutenet.

Men ellers er idéen dårlig, fordi den får konsekvenser for den enkelte elev. Børn i 7. klasse er slet ikke parate til at skulle transportere sig langt for at komme i skole, og samtidig løsrives de fra fritidsaktiviteterne i deres lokalområde, som i øvrigt ofte er tilknyttet skolen.

Endelig er der spørgsmålet om fællesledelser. Det vil utvivlsomt give penge i kassen med fællesledelser, men en fast forankret lokalledelse er at foretrække. En kompetent og synlig ledelse giver alt andet lige de bedste og mest tilfredse medarbejdere, så derfor bør hver skole bevare deres egen lokale ledelse.

Derudover kan det jo altid overvejes at reducere i mødeaktiviteterne for skolernes personale kombineret med at minimere (tids)spild. Og det kan overvejes, at lærerne skal blive på skolen, når de for eksempel forbereder sig, således at de er mere tilgængelige for eleverne og deres forældre. Mange føler, at lærerne ikke er en tilstrækkelig del af skolen og dets miljø, og det bør man arbejde på at få ændret.